En hoppe-hinkebane med tæppefliser kan bruges til at lede gymnasterne fra en redskabsopstilling til en anden. Ved at lægge tæppefliserne forskudt og på forskellige led guides gymnasterne til både at hoppe og hinke. Sæt evt. fodaftryk på tæppefliserne, så gymnasterne kan se om de skal hinke eller hoppe. Hoppe- hinkemønstre kan også bruges som træning til samlet afsæt. Husk at lave baner som både har højre og venstre fod som sidste fod, før der landes på samlet fødder.
Her er tæppefliserne kombineret med små skamler og ark med fodtrin.