Kroppen er udstyret med millioner af sanseceller, der hver især er følsomme over for bestemte påvirkninger som temperatur, berøring, lyd, bevægelse m.v.
Sansning og motorisk aktivitet er to tæt forbundne størrelser. Uden sanserne ville det være umuligt at styre vores bevægelser. Det er gennem sanserne, at barnet får feedback på resultatet af sine bevægelser. I forhold til børns motoriske udvikling er det specielt vigtigt at stimulere følesansen, ligevægtsansen, muskel-ledsansen og synssansen. Et fælles kendetegn ved sanserne er, ligesom motoriske færdigheder, at de trænes ved at blive brugt.