Lille sorte kat
U34
GymCard · Kategori U
Lille sorte kat
1-6 år3-30 deltagere10 minNiveau 1 – Begynder

Man synger teksten og laver bevægelser der passer til teksten eller bevægelser der stimulerer ønskede sanser. Man kravler rundt som en kat, slubrer mælk op af skåle der dannes af hænderne, gnasker med tænderne, ligger sig ned og sover.

Tekst: "Lille sorte kat, lille sorte kat, nu skal du ha' mælk af et fad. Slikke slikke slikke slikke mælk... Lille sorte kat, du må få et fiskeben af mig. Gnaske gnaske gnaske gnaske fiskeben... Lille sorte kat, nu skal du sove det er nat. Lu lu lu lu lu..."

Børnene oplever fællesskabet, glæden ved sang og musik samt lykkes med at huske teksten der er koblet op på bevægelse.

Formål: Børn oplever de er en del af fællesskabet, de stimuleres i forhold til følesans når de rører hinanden. De bruger fantasien til at efterligne kattens bevægelser. Der arbejdes med mundmotorik.

Variation: Der kan laves vers hvor katten kan springe, løbe efter mus, jagtes af en hund, balance på et plankeværk, trille rundt, liste, skyde ryg, hvæse osv. Lav bevægelser mere eller mindre udfordrende, fx lav den udendørs med forhindringer kattene skal være på, over eller under.

Musik til øvelsenLille sorte kat – Lotte Kærså & Græsrødderne
▶  Åben i Spotify for at høre hele sangen
← Tilbage til alle kort