Sjippetov: Møllesving
S15
GymCard · Kategori S
Sjippetov: Møllesving

I denne øvelse kan gymnasten ikke selv se hvad hænderne gør. Det kan være en hjælp at træne foran spejle. Øvelsen er en god forøvelse til samme trick med køller, da sjippetovet et blødt.

Møllesving: Foran og Bagved nakken: Start med at træne den ene hånd, derefter den anden, læg tovet firedobbelt, så der ikke er så langt et stykke at holde styr på. I denne del skal der være fokus på at tovet svinger tæt på ansigt og nakke, og at hånden skiftevis vender opad og nedad. Når tovet roterer foran hovedet vender håndryggen op mod loftet, når tovet roterer bag hovedet, vender håndryggen ned mod gulvet. Møllesving (her kommer tovet kun bag nakken): Fold tovet ud og hold med begge hænder midt på tovet. Armene svinges mod venstre for at sætte bevægelsen igang. Armene svinges i en stor cirkel til højre og videre op i strakte. Tov-enden i højre hånd går først bag nakken. Venstre tov-ende følger efter og herefter svinges begge arme ned mod venstre. Vægten flyttes skiftevis fra venstre til højre fod.

← Tilbage til alle kort