Køller: Uligesidet sving
Q11
GymCard · Kategori Q
Køller: Uligesidet sving

Arbejdet med uligesidet sving giver en række muligheder. Grundlæggende kan der arbejdes med forlængelse af kroppen, men der kan også sættes rotationer, kast m.v. på.

Uligesidet sving: Køllerne som forlængelse af kroppen: Uligesidet sving, træd diagonalt frem på højre fod + højre arm svinges frem, venstre bagud (1). Højre fod tilbage til venstre fod (2). 2 krydssving med kryds foran kroppen (3-4) gentag til modsatte side (5-8) Kast med en kølle: Uligesidet sving, træd diagonalt frem på højre fod + højre arm svinges frem, venstre bagud (1). Højre fod tilbage + uligesidet sving (2). Gentag til venstre (3-4) Træd diagonalt frem på højre fod + kast højre kølle (5), grib (6). Samle til og før begge arme op i lodret (7-8). Rotation: Uligesidet sving, træd diagonalt frem på højre fod + højre arm svinges frem og der laves en rotation ind mod kroppen, venstre arm bagud (1). Højre fod tilbage + uligesidet sving (2). Gentag mod venstre (3) samle til + armene i favn (4) Høj rygbøjning + rotation med begge køller (5) til kryds foran knæ (6), rotation med begge køller (7) til flyv (8).

← Tilbage til alle kort