Sæt tøndebåndet i gang så det roterer om hånden. Øvelsen kan danne grundlag for en række andre øvelser. Husk at træne både højre og venstre hånd.
Vi øver os i rotation omkring hånden: Tøndebåndet placeres under tommelfingerens rod i det bløde punkt mellem tommel - og pegefinger. Armen holdes let bøjet, vip i knæene og stå med parallelle fødder. Variation: Rotation om hånden + kast. Tøndebåndet sendes afsted med strakt arm, gribes og rotationen fortsættes. Rotation om højre hånd (1-3), højre arm strækkes (4) rotationen fortsætter.