Arbejde med sving
N20
GymCard · Kategori N
Arbejde med sving

Præsenter gerne gymnaster i børnehavealderen for forskellige simple sving, men lad dem afprøve, eksperimentere og lege med svingene uden anden instruktion, end følg-mig-princippet. I skolealderen kan gymnasterne arbejde med basale sving og begynde at få arme, rygsøjlen og benene til at indgå i lette totalbevægelser. Senere kan der arbejdes med tyngde og åndedrættet i forhold til sving.

Arbejde med rundsving: Parallelle fødder. Lad gymnasterne sætte en knyttet hånd mellem hælene og stortæerne, så passer afstanden. Vip i knæene og vær opmærksom på at knæene peger lige frem. Sving den ene arm rundt. Armen skal være strakt og forbi øret. Lad gymnasterne stå lige ved siden af en streg på gulvet. Armen skal følge stregen hele vejen rundt. Skift retning, så der svinges både forlæns og baglæns. Skift arm og sving også med begge arme samtidigt.

← Tilbage til alle kort