Vi arbejder med afsættet og fart i saltoen.
Opstillingen: Vi bruger en trampolin, en landingsmåtte og en skumplint. Vi stiller trampolinen, så den kommer til at stå omvendt, den skal næsten være vandret. Det kan være nødvendigt at hæve forenden af trampolinen. Afsætsplatformen skal vi, i starten, have i samme højde som trampolinkanten. Efter trampolinen har vi en skumplint, som saltoen kan laves oppe på eller over.
Beskrivelse: Gymnasterne træner færdigheden afsæt-afsæt. De skal kunne gribe deres landing - altså holde spændingen, samtidig med at de skal spænde imod skubbet fra trampolinen. Herved udnytter gymnasten afsættet fra trampolinen, til at få fart i saltoen. Niveauforskellen fra skumplinten til landingsfeltet gør, at gymnasterne nemmere kan arbejde med landingen i deres salto.