Med denne øvelse træner vi både gymnasternes afsæt til forlæns salto og udlukning til en halv skrue.
Opstillingen: Opstillingen består af en saltoplint og noget at lave afsæt på, f.eks. en airtrack.
Beskrivelse: I denne øvelse er det vigtigt, at drejning til den halve skrue først bliver lavet, når gymnasten sidder på enden af saltoplinten. Dette sikrer at skrutidspunktet til udlukningskruen er rigtigt - lige inden landingen i springet. Retningen gymnasten skal skrue til, er den sammen som afsætsbenet i håndstand. Hvis gymnasten skubber med venstre ben til håndstanden, så skal gymnasten også dreje til venstre i skruen.