Øvelsen her kan bruges, når gymnasterne selv kan svinge op på hænder eller kun behøver lidt hjælp.
Opstillingen: Vi benytter et springunderlag, her en airtrack, et landingsfelt og en airroll.
Beskrivelse: Gymnasten skal svinge op på hænder ved at sætte hænderne i airtracken på den ene side af airrollen. I supermand-position vælter gymnasten ind over airrollen. Med ryggen mod airrollen ruller gymnasten med airroll rundt til landing på fødderne på landingsfeltet. Modtageren kan hjælpe gymnasten op i håndstand, støtte gymnasten til at holde supermands-positionen og sikre en god landing i den korrekte position. Modtageren skal tilpasse afstanden mellem airroll og kanten af airtracket, så afstanden passer med, at gymnasten lander med fødderne på landingsfeltet.