I denne øvelse arbejder vi med hele springet. Fra lille pind, gennem supermand, til lille pind. Vi udnytter stadig niveauforskellen i opstillingen.
Opstillingen: Her bruger vi en flik flak-træner sat i forlængelse af en airtrack, efterfulgt af en airblock og et landingsfelt på gulvet.
Beskrivelse: Gymnasten står på airtracken med flik flak-træneren bag sig. Gymnasten starter i lille pind-positionen, sætter numsen på cylinderen, falder tilbage i supermand-positionen, ruller til landing på hænderne på airblock og svinger benene strakt og samlet ned til landing i lille pind-positionen. Opstillingen kræver ikke en modtager, da flik flak-træneren bliver stående hvor den er. Dog er det en fordel af sikre gymnasterne kan styre tempoet og kommer helt ud i supermand-positionen.