Sild i tønde
D13
GymCard · Kategori D
Sild i tønde
2–6 år8–30 deltagere15 minNiveau 1 – Begynder

Et par børn og måske en voksen gemmer sig et sted på legepladsen, mens resten af gruppen lukker deres øjne og synger en sang, siger en remse eller tæller til 30. Derefter går alle i gruppen ud hver for sig og leder efter dem som har gemt sig. Når man finder de skjulte, gemmer man sig sammen med dem. Efterhånden ligger der flere og flere på gemmestedet, de ligger helt tæt som sild i en tønde.

Formål: Sild i tønde er en rumlig orienteret leg, vi kommer til at kende de fysiske rammer.

Fokuspunkter: At børnene oplever spændingen i at gemme sig og blive fundet igen, og at de i fællesskab har et gemmested.

Variation: Børnehavebørn: Specielt nye børn i institutionen er glade for at have en voksen i hånden og lære alle legepladsens gode gemmesteder godt at kende. Vuggestuebørn: "kravl ned i en sæk og bliv væk" – leg på afgrænset område eller i et lokale. Vi lægger en stofsæk som et barn kan gemme sig i for derefter at blive fundet af os andre.

Udstyr/rekvisitter: Evt. stofsække. Afgrænset lokale/område.

← Tilbage til alle kort